3.17. Lysne/mørkne

Værktøjernet Lysne og Mørkne bruger den aktuelle pensel til at gøre farverne i dit billede henholdsvis lysere eller mørkere. Tilstanden bestemmer, hvilken type pixels der påvirkes.

3.17.1. Aktivér værktøjet

Der er forskellige måde at aktivere værktøjet på:

  • I hovedmenuen: Værktøjer → Maleværktøjer → Lysne/mørkne.

  • Ved at klikke på værktøjsikonet i Værktøjskassen.

  • Ved at bruge tastaturgenvejen Skift+D.

3.17.2. Ændringstaster (standard)

Ctrl

Skift mellem Lysne eller Mørkne. Typen forbliver skiftet, indtil Ctrl slippes.

Skift

Skift sætter værktøjerne Lysne og Mørkne i lige linje-tilstand. Hvis du holder Skift nede, mens du klikker med musens Venstre museknap, lysner eller mørkner du i en lige linje. Efterfølgende klik vil fortsætte med at lysne eller mørkne i lige linjer, der udspringer fra slutningen af den sidste linje.

3.17.3. Indstillinger

Figur 14.84. Værktøjsindstillinger for “Lysne/Mørkne”

Værktøjsindstillinger for “Lysne/Mørkne”

Normalt vises værktøjsindstillingerne i et vindue under Værktøjskassen, så snart du aktiverer et værktøj. Hvis de ikke gør, kan du få adgang til dem fra hovedmenuen via Vinduer → Dokbare vinduer → Værktøjsindstillinger, som åbner indstillingsvinduet for det valgte værktøj.

Tilstand, Uigennemsigtighed, Pensel, Størrelse, Højde-breddeforhold, Vinkel, Mellemrum, Hårdhed, Kraft, Dynamik, Dynamikindstillinger, Anvend støj, Bløde strøg, Lås pensel til visning, Forøgende

Se Fælles indstillinger for maleværktøjer for en beskrivelse af værktøjsindstillinger, der gælder for mange eller alle maleværktøjer.

Hård kant: Denne indstilling giver det behandlede område en hård kontur.

Type

Lysne gør farverne lysere.

Mørkne gør farverne mørkere.

Område

Der er tre tilstande:

  • Skygger begrænser effekten til de mørkeste pixels.

  • Mellemtoner begrænser effekten til pixels, som hverken er mørke eller lyse.

  • Højlys begrænser effekten til de lyseste pixels.

Virkningsgrad

Virkningsgrad definerer, hvor stærk effekten er som et mere eller mindre eksponeret fotografi. Skyderens standardindstilling er 50, men kan variere fra 0 til 100.